Moodboard prototype

Undrer du dig nogensinde over hvor ideerne til produkter kommer fra, og hvorfor de ender med at se ud som de gør? Her vil du få et lille indblik i hvordan Moodboard knagerækken blev skabt, og siden hen har udviklet sig til det design den har i dag!  

 

10. september 2019 | Skrevet af René Rahn Hansen

Hvorfor lavede vi egentlig Moodboardet?
I 2014 da Nicki van Roon og René Rahn Hansen var færdige på deres respektive studier i Visuel Kommunikation og Industriel Design, valgte de at dele en lejlighed i hjertet af Aarhus. 

Kort tid efter indflytningen begyndte nogle små problematikker at opstå. De to kammerater døjede f.eks. med at finde fællesnøglerne til vaskekælderen, deres hovedtelefoner og solbriller lå og flød sammen med skateboards, guitarer og alt muligt andet. 

De besluttede sig for at finde på ÉN løsning, som kunne hjælpe med at organisere alle de her fine ting, som de dagligt brugte. Samtidig måtte det også gerne være pænt at se på og fleksibelt, da behovene hurtigt ændrede sig.

Der blev brain-stormet ved bordtennisbordet midt i Aarhuslejligheden og nogle idéer begyndte at tage form. Få dage efter var de igang med at bygge de første prototyper på Godsbanens Åbne Værksteder i Aarhus, for at teste om ideen fungerede.

Moodboard prototypeUdvikling af Moodboard

Første designmarked
Resultatet af eksperimenterne på Godsbanen blev et system bestående af en træplade med huller og en akrylplade på fronten med tilsvarende huller. I disse huller kunne magnetiske træpinde med forskellige funktioner sættes ind og meget nemt flyttes rundt. På bagsiden var der monteret en tynd stålplade, som magneterne hæftede fast på.  

Moodboardet skulle være i stand til at holde alle de ting de stod og mangler på vej ud af døren! Men Nicki og René måtte da ikke være de eneste, der stod og manglede et sådan system. Derfor tog de på designmarkedet FindersKeepers, for at teste mulighederne for at kunne sælge vores nye opfindelse. Det skulle vise sig at det ikke var helt så enkelt, som først antaget. 

 

Finders Keepers 

Fra Häng til Moodboard
I starten gik Moodboard’et under et andet navn - nemlig Häng eller Hæng. Nicki fandt på det nye navn under en ferie i Spanien de to venner var på sammen. Og det var under en bustur fra Malaga til en nærliggende landsby at Nicki brugte det meste af turen på at argumentere for det nye navn Moodboard var det helt rigtige.

Herefter gik det hurtigt med at få færdiggjort den visuelle identitet med logo og 1. version af emballagen. I første omgang var det faktisk meningen at Moodboard skulle være et seperat brand, som kunne sælges til et større møbelvirksomhed, men sådan endte det slet ikke...

Den rigtige model
Mange sene aftener gik i værkstedet med at designe nye størrelser i nye materialer til næste designmarked. Nu skulle de nye modeller testes af i den virkelig verden igen. Kan det mon sælges nu?

På næste designmarked gik det fuldstændig omvendt fra første - alt blev solgt og folk var især glade for modellen med et nordisk og simpelt udtryk i kombinationen af lyst egetræ og transparent akryl. Det var her vi fandt opskriften på Moodboard, som den næsten ser ud idag. Vi lærte at det i højere grad de objekter som hang på Moodboardet, som skulle tage opmærksomheden. 

Der bliver udviklet på varianter af størrelser og materialer 

Fra hjemmesnedkeri til professionel forretning
I takt med at Roon & Rahn drog på flere designmarkeder og messer – og endda fik koblet de første forhandlere på, blev det nødvendigt at finde underleverandører, for at kunne sikre ensartet kvalitet og have tid til andet end at bore huller i træplader og drejer træpinde. Den fælles lejlighed blev anvendt som samlefabrik, men dette viste sig også at have sine begrænsninger. Der måtte findes én leverandør til hele produktet for kunne fortsætte skaleringen.

Hjemmelavede Hangers har lige fået olie og står til tørre.

Palle med træplader fra dansk snedkeri 

Nordic Buzz - Design Award
Ved deltagelse på Formland messen i 2015 tog Roon & Rahn prisen blandt 120 andre designvirksomheder for bedste forretningsmodel. Det affødte stor interesse fra diverse medier, og kort tid efter skulle specialdesignede Moodboards i blå MDF og aluminium indgå i Magasin du Nord’s indretning i København.

Alt den gode medieomtale gjorde også at flere og flere forhandlere fik øjnene op for vores Moodboards. Vi begyndte også så små at åbne op for at sælge produktet uden for landets grænser!  

Vinder prisen for bedste forretningsmodel

Pressen stod klar på vores stand efter vi havde vundet NordicBuzz

Vi designede nogle specielle Moodboards i blå MDF og aluminum til Magasin i København

Moodboard anno 2019
Efter længe søgen og flere droppede samarbejder med forskellige snedkerier, lykkedes det at finde en stærk leverandør med 25 års erfaring som i forvejen er leverandør til danske high-end designbrands. Idag er Moodboard efter et hav af eksperimenter kogt ned til blot to størrelser i smukt massivt europæisk egetræ, hvor Hangers til dine forskellige ophængsbehov medfølgende.

Som seneste tilføjelse har vi lavet små træbolte og afstandsstykker i træ der holder akrylpladen, og sikrer et endnu mere elegant og eksklusivt udtryk. Vi er også gået over til at bruge en usynlig lak, så træet forbliver lyst, og ser ubehandlet ud. Selve konceptet og grunddesignet er dog idag stadig præcis de samme, som det vi udviklede ved bordtennisbordet i den gamle lejlighed i Guldsmedgade.

Moodboard anno 2019

 

 

Køb Moodboard